Signup for ORBIT Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

Økonomi
 

Generelt: Vi følger de retningslinier, som Foreningen Til Langturssejladsens Fremme (FTLF) har opstillet vedrørende sejlads med gaster. 

Køjeplads: En køjeplads koster DKK 250,- pr. kalenderdag. Køjepenge anvendes til driften af ORBIT og er med til at dække omkostninger ved reparationer, vedligeholdelse, sikkerhed, indkøb af nyt materiel m.m.

  • Når båden har modtaget depositum (kr. 7.500,- svarende til en måneds køjepenge for togter længere end en måned. kr. Ved togter kortere end en måned er depositum = togtets længde x 250,- pr. dag) i forbindelse med aftaleindgåelsen, så er du, som gast, sikker på en plads på båden.
  • Hvis du, som gast, melder fra på et togt, så tilbagebetales depositum kun såfremt det lykkes at finde en ny gast til det pågældende togt.
  • Hvis du, som gast, vælger at afmønstre før tid, så tilbagebetales køjepenge kun såfremt det lykkes at finde en anden gast i den resterende periode.
  • Hvis vi beder en gast om at afmønstre før tid tilbagebetales køjepenge fra den dag du afmønstrer til togtet afslutter. (det er dog aldrig sket)
  • Resterende køjepenge skal indbetales på bådens konto inden gasten påmønstrer båden.

Dykning: Såfremt man ønsker at tage certifikater om bord på Orbit, så skal de betales inden man påmønstrer båden. Med hensyn til "fundyk", så overføres der til bådens konto, inden påmønstring, for et aftalt antal dyk og så bliver der ved togtets afslutning lavet en opgørelse og der overføres/refunderes så for differencen mellem betalte/gennemførte dyk efterfølgende.

Fælleskassen: Alle om bord bidrager til fælleskassen. Fælleskassen dækker udgifter til mad, vand, diesel, havnepenge, indklareringsafgifter, cruising permits, benzin til dinghy m.m. Beløbet er meget afhængig af, hvilke områder vi sejler i. Individuelle behov som slik, sodavand m.m. betales for egen regning. Den månedlige udgift til fælleskassen har gennem de sidste 10 år ligget mellem kr. 800-2200,-

Diverse:

  • Mange myndigheder ude i verden ønsker, ud fra de bedste intentioner, at beskytte deres egen charterflåde. Juridisk set er der i dette tilfælde tale om en sejltur på "delebasis" og altså på ingen måde hverken "forhyring" eller en "chartertur" - det er derfor også vigtigt, såfremt myndighederne spørger hertil, at du svarer følgende: Jeg betaler ikke noget for at sejle med ORBIT, men vi deles om udgifterne om bord.
  • Vi prøver selvfølgelig at tilpasse, at ORBIT er i nærheden af, hvor du ankommer til og afrejser fra, men det kan ikke altid lade sig gøre, så vær indstillet på en evt. ekstraudgift i form af hotelophold, ændring af billet m.m.
  • Alle vores togter er tentative, hvilket betyder, at de kan ændres, hvis forholdene kræver det. Der gives ingen kompensation for ændrede sejladsplaner. 
  • Sørg for at du har luft i dit budget, så du ikke skal vende og dreje hver en krone mens du er på eventyr. Uforudsete udgifter bliver næsten altid større end forventet.

Vi opfordrer gaster til at melde sig ind i FTLF samt kontakte dem i forbindelse med et ønske om at komme på langtur. Link til FTLF www.ftlf.dk